Kongelundens Outdoorforening

KOF er stiftet i januar 2020. Foreningen har hjemsted i Dragør Kommune og laver frilufts- og outdooraktiviteter på Kongelundsfortet, i Kongelunden og i området her omkring.

I KOF tror vi på fællesskab, hygge og masser af gode aktiviteter og oplevelser i naturen.
Vi har hold for alle aldersgrupper mellem 10-99 år og der kommer løbende flere aktiviteter til.
Vi er tæt på 100 medlemmer og der er også plads til dig 🙂
Læs mere her, hvordan du bliver medlem af KOF.

Foreningens formål er beskrevet i vores vedtægter som: “…at udvikle og lave foreningsaktivitet med udgangspunkt i Kongelundsfortet og Naturpark Amager, samt at virke til fremme af interessen for og kendskabet til aktive oplevelser i naturen”.

Følg med i vores seneste nyheder og aktuelle arrangementer på Facebook.

Registrering af nye medlemmer og tilmelding til vores aktuelle arrangementer kan ske via NemTilmeld.dk